Dine muligheder

INDIVIDUELLE SAMTALER · ASTROLOGISKE SESSIONER · HEALING · GRUPPEFORLØB · FOREDRAG OG WORKSHOPS

Her får du et overblik over de muligheder, jeg tilbyder – fra individuelle samtaler og healing til gruppeforløb, oplæg og horoskoplæsninger.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Horoskoplæsning

    1:1 Horoskoplæsning

    Pris: 1.300 kr.
    Varighed: 75 minutter

    Dyk ned i dit horoskop

    En samtale med udgangspunkt i dit personlige fødselshoroskop. Jeg tilbyder fysisk eller online session. Læsningen kræver min forberedelse og fordybelse i dit horoskop, book derfor gerne i god tid.

    Dit horoskop giver et billede af de kort, du har på hånden i dette liv – dine medfødte gaver, udfordringer og dybere temaer omkring job, forhold, familie og din livsvej.

    Astrologien hjælper dig med at navigere med større bevidsthed, retning og klarhed. Du behøver intet kendskab til astrologi – blot en nysgerrighed på dig selv.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Intuitiv_Vejledning

    1:1 Personlig vejledning

    Pris: 1.100 kr.
    Varighed: 55 minutter

    Tid til dig

    En nærværende samtale, der tager udgangspunkt i dig, dit liv og det, der kalder på opmærksomhed lige nu.

    Jeg lytter, stiller spørgsmål og tuner ind på din energi. Her er der plads til både sårbarhed, længsel, tvivl og livets store spørgsmål.

    Mærker du, at noget er i bevægelse – men du ved ikke helt hvad? Måske står du midt i et skifte, længes efter noget nyt eller har brug for klarhed. Personlig vejledning hjælper dig med at lytte indad og mærke, hvad dit inderste egentlig kalder på.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Healing

    1:1 Healing

    Pris og varighed aftales nærmere.
    Ideel behandling – også til din arbejdsplads.

    En helende behandling for indre ro

    Behandlingen hjælper dig med at slippe spændinger, stress og tankemylder, så du kan falde helt ned i kroppen igen.

    Det starter med en kort samtale, hvorefter du slapper af på briksen (uden sko, påklædt). Jeg arbejder intuitivt med en kombination af blide tryk, lette strøg og energiarbejde.

    Du går herfra mere afslappet og groundet.

    Info: Du kan blive ekstra træt senere på dagen – husk at drikke vand.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Foredrag_Workshop

    Foredrag og workshops

    Kontakt mig for pris og nærmere aftale.
    For private grupper og virksomheder.

    Jeg tilbyder skræddersyede workshops og foredrag

    Mine oplæg kombinerer ro, refleksion og konkrete redskaber. Oplev:

    Stjernestund – en jordnær introduktion til astrologi og dit horoskops potentiale.

    Fremtidens arbejdsstil – indsigt i tidens tendenser og en integreret tilgang til arbejde og menneske.

    Energi & trivsel forstå, hvad der dræner dig, og hvad der bygger dig op.

    Tankens kraft – fra mental støj til bevidsthed. Skift tankespor og skab indre ro.

    Transformation indefra – at finde styrke midt i forandring. Med fortællinger og erfaringer fra min egen indre rejse.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Gruppeforløb

    Stjerneholdet gruppeforløb

    Pris: 3.800 kr.
    Opstart: 2026 – tilmelding åben

    Når stjernerne viser vej

    Er du nysgerrig på astrologi og at lære dit eget horoskop bedre at kende? Så er dette astrologiske udviklingsforløb oplagt. Grupper sammensættes af 3–5 deltagere. Vi mødes 4 gange á 5 timer.

    Hver gang dykker vi ned i et tema med afsæt i deltagernes individuelle horoskoper, hvor astrologien bliver en levende nøgle til større forståelse og klarhed.

    Her får du mulighed for at gå dybt og udvikle dig i et trygt og nærende rum sammen med andre. Du behøver intet kendskab til astrologi på forhånd – blot en nysgerrighed på dig selv.

    Vi lærer ofte os selv godt at kende gennem spejlingen i andre – derfor er gruppeforløb et unikt rum for indsigter, der ikke altid opstår alene.

  • Susenn_Elkjær_Olesen_Fællesskab

    Nærvær – et fællesskab

    Pris: 2.800 kr.
    Opstart: 2026 – tilmelding åben

    Fællesskab med ligesindede udviklende gruppeforløb

    Savner du et autentisk fællesskab, hvor der er plads til dig, din indre verden og det, der fylder i dit liv? Dette gruppeforløb er for dig, der længes efter nærvær, ægthed og dybere samtaler.

    Grupper sammensættes af 3–5 deltagere. Vi mødes 4 gange á 3 timer. Jeg holder rummet med fokus på tryghed, grounding og åbenhed.

    Hver gang er en kombination af guidet nærvær og deling i cirkel, hvor du bliver lyttet til – uden at skulle præstere. Her er plads til både det stille, det sårbare og det stærke i dig og din hverdag.

    I et nærende fællesskab opstår der genkendelse, refleksion og nye måder at se tingene på. Det er utrolig givende at have nogen at følges med på sin indre rejse.

HVAD ANDRE FORTÆLLER

  • "Jeg vil gerne give mine varmeste anbefalinger til Susenn, som jeg havde fornøjelsen af at få en astrologisession hos. Selve sessionen var nærværende, dybdegående og meget indsigtsfuld. Susenn har en helt særlig ro og jordnærhed, som gør det nemt at slappe af og være til stede. Hendes måde at formidle astrologiske indsigter på er klar, varm og empatisk, og hun skaber hurtigt en tryg atmosfære, hvor man føler sig set og forstået. Omgivelserne, hun arbejder i, er hyggelige og har en skøn “sommerhus-stemning”, der understøtter den rolige atmosfære. Jeg gik derfra med ny viden og perspektiver, som kun har gjort mig endnu mere nysgerrig på, hvad astrologien kan. Jeg kan varmt anbefale Susenn til alle, der søger en autentisk, kompetent og hjertevarm astrolog."

    CAMILLA NIELSEN, HOROSKOPLÆSNING

  • ”Godmorgen, du har satme gjort et eller andet godt ved kadaveret. Blev træt og gik i seng 21.00 og har sovet som en sten. Fuld tilfredshed over magiske hænder og aura. Vil gerne bestille igen, hvis muligt.”

    K.T., HEALING

  • "Jeg har haft en session hos Susenn, og det var en fantastisk oplevelse. Hun var uhyre præcis i sine analyser, utrolig dygtig og samtidig meget omsorgsfuld i sin tilgang. Jeg følte mig set og forstået hele vejen igennem. Det var både indsigtsfuldt og givende, og jeg vil helt klart anbefale hende til alle, der ønsker seriøs og nærværende astrologisk rådgivning."

    LOUISE LUTZEN, ONLINE HOROSKOPLÆSNING

Susenn_Elkjær_Olesen_FAQ

FAQ

  • Jeg er intuitiv vejleder med en dyb interesse for astrologi, spiritualitet og menneskers indre liv. Jeg hjælper dig med at finde ind til det sted i dig, hvor ro, retning og mening spirer. Min tilgang er jordnær, nærværende og forankret i mange års personlig og faglig udvikling.

  • Jeg tilbyder individuel sparring, horoskoplæsninger, healing, gruppeforløb samt skræddersyede workshops og foredrag. Se dine muligheder >>

  • Vi starter med at lande i rummet, og derfra folder samtalen sig ud.

    Har du bestilt tid til personlig vejledning vil fokus være på det, der fylder i dig.

    Har du booket tid til horoskoplæsning, vil dette være omdrejningspunktet. Du skal ikke præstere eller forberede noget – du skal bare møde op som dig.

  • Ja, jeg tilbyder horoskoplæsninger. Det eneste du behøver, er et roligt sted at sidde og en stabil internetforbindelse. Jeg sender dig et link til Zoom.

  • For at læse dit horoskop skal jeg modtage dine fødselsoplysninger: fødselsdato, tidspunkt og fødested.
    Du behøver intet kendskab til astrologi – jeg omsætter dit horoskop til et jordnært sprog.

  • Astrologi er et fantastisk redskab til at forstå dine indre mønstre og udviklingsvej.

    Dit fødselshoroskop giver indsigt i, hvem du er og den retning, der passer til dig. Det handler ikke om forudsigelser, men om energier, bevidsthed og vejledning i dit liv.

    Jeg arbejder med dyb, personlig astrologi – en helt anden tilgang end ugeblads-horoskoper. Vidste du, at dit horoskop rummer alle stjernetegn og ikke kun ét?

  • De individuelle sessioner finder sted i min praksis på Sindingvej 20A, 8600 Silkeborg – i min Stjernehytte, et hyggeligt anneks i haven. Der er parkering lige ved døren eller på skolen overfor.

    De astrologiske læsninger tilbydes både fysisk og online.

    Foredrag, workshops og healing-behandlinger afholdes på eksterne lokationer, fx på jeres arbejdsplads eller andre udvalgte steder i byen.

  • Du kan skrive til mig på kontakt@susenn.dk

    Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Et sted at standse op

Jeg hedder Susenn.

Mit arbejde handler om at skabe et pusterum, hvor du kan sænke tempoet, lytte indad og give plads til det, der lever i dig.
Et nærvær, hvor det indre får lov at træde frem – også det, der normalt overdøves af hverdagens støj.

Gennem samtale, intuition og energiarbejde hjælper jeg med at sætte ord på det, der bevæger sig under overfladen: mønstre, skift og indsigter, som kalder på opmærksomhed.

Mindre tempo, mere nærvær